Mpr nr. A075063 Dato : 19150414
Forfatter:Kock, Svend, ingeniør
Emnegruppe: Bygninger
Tekst: Bygninger. Herved skal man anmode direktionen om af den ved finansloven for finansåret 1914-15 til tilsyn med bygningsvæsnet ved sindssygehospitalet ved Århus af udbetale ingeniør Svend Kock her af staden 534,30 kr. som honorar for forskellige konsultationer vedr. hospitalet.
Mpr nr. A075064 Dato : 19150312
Forfatter:Hallager, overlæge Petersen, cornelia, sygeplejerske
Emnegruppe: Sygeplejersker
Tekst: Sygeplejerske. Hr. Overlæge Hallager. Ifølge Deres udtalelser forleden, da jeg søgte Dem, hr. overlæge, tillader jeg mig at sende min datters ansøgning. Grunden til, at det har varet så længe, er den at lægeattesten for hende først er kommen hertil. Det vil glæde mig meget, hvis De vil antage min datter som sygeplejerske. Vedlagt kontrakt for frk., Cornelia Petersen.
Mpr nr. A075065 Dato : 19150310
Emnegruppe: Personaleforhold
Tekst: Valgret. I en hertil indkommen klage fra opsynskarlen på den herværende forsørgelsesanstalt over, at han ikke er optaget på rigsdagsvalglisten for året 1915-16, anfører han, at indenrigsministeriets skrivelse no. 340 af 1. november 1911 med hensyn til opsynsmændene ved sindssygehospitalet ved Århus har resoneret, at disse efter ministeriets mening er berettigede til optagelse på de pågældende valglister, da de ikke kan anses for at stå i privat tjenesteforhold. Til brug ved afgørelsen af, hvorvidt klageren kan sidestilles med de fornævnte opsynsmand, tillader jeg mig på udvalgets vegne at bede den ærede direktion velvilligt oplyse mig om, hvorvidt hospitalets opsynsmænd i 1911 erholdt fuldt ophold på hospitalet (fri station med husly). Da udvalget skal træffe sin afgørelse på ganske kort tid, ville man være den ærede direktion forbunden, om de ønskede oplysninger måtte blive fremsendt i løbet af et par dage. Man svarer at opsynsmænd fik frit ophold på hospitalet (husly og fri station).
Mpr nr. A075066 Dato : 19150305
Emnegruppe: Brandsikring kloakering og elektricitet
Tekst: Ildebrand. Til statens statiske bureau, statsbrandforsikringsfonden, København. Det indberettes herved tjenstligt, at der den 1. ds. i hospitalets sydlige plejerbolig opstod en lille ild løs som følge af, at den kakkelovnsrist ikke var tilstrækkeligt sikkert anbragt og faldt på gulvet. Derved faldt tillige det i kakkelovnen værende brændselsmateriale, hvori der var ild, ned på gulvet og antændte den tæt op ad kakkelovnen stående divan. Ved branden, der hurtig slukkedes blev ødelagt . 1 divan med madras, 3 uldne sengetæpper, 2 lagner. i alt 79 kr.
|
|
Kasse 075
|